Baklava med parwan valnødder og honning
Den klassiske baklava er en elsket kage og med lækre valnødder fra Afghanistan er det den perfekte dessert. Vores parwan valnødder har en rig, næsten smøragtig smag uden bitterhed. De stammer fra Parwan provinsen, som ligger i det centrale Afghanistan. Du kan købe valnødderne her Valnødder, Parwan fra Afghanistan
Denne lækre opskrift er lavet af Katrine Klinken (@katrineklinken på Instagram) og billedet er taget af Camilla Stephan (@camillastephan på Instagram).
Opskrift:
Til 10-12 stykker
Ingredienser:
- 1 rulle filodej (ca. 450 g)
- 150 g smør, smeltet
- 500 g parwan valnødder
- 2 spsk. stødt kanel
- 1,5 dl flydende honning (ca. 210 g)
Til Honnninglagen:
- 2,5 dl flydende honning (ca. 250 g)
- 1/2 citron
- 1 appelsin
- Et drys stødt allehånde
Sådan gør du:
- Pensl et ovnfast fad med smør. Læg et stykke filodej ned i formen og pensl med lidt smør Læg endnu et stykke filodej ned og pensl igen med lidt smør. Lav 5-6 lag.
- Hak valnødderne mellemfint og bland dem sammen med kanel. Fordel 1/3 på filodejslagene. Dryp med 2-3 spsk. flydende honning
- Læg et lag filodej, pensl med lidt smør, drys halvdelen af resten af valnøddeblandingen over og dryp med 2-3 spsk. flydende honning. Gentag en gang mere.
- Afslut med 5-6 lag filodej, der er penslede med smør.
-
Hald resten af smorret pà toppen af kagen.
-
Sæt kagen i køleskab til smørret er størknet, så den er lettere at skare ud. Skær baklavaen ud i ca. 12 stykker med en skarp kniv. Det er vigtigt at skære helt i bund og igennem alle lagene.
-
Bag baklavaen i en 175 grader varm ovn ca. 45 min.
-
Rør en lage af honning, lidt appelsin- og citronskal, et drys allehånde og saft af citron og appelsin. Lad lagen trække mens kagen bager.
-
Si honninglagen over baklavaen, når den er kølet lidt af til ca. 40 grader varm. Lad baklavaen trække mindst 2 timer.
- Nyd den!
Baklavaen er perfekt til sort te eller kaffe eller til dessert med vaniljeis eller en appelsinsalat.
Skriv en kommentar