Tørrede Herati blommer
Så har vi endnu en nyhed: Tørrede Herati blommer fra Afghanistan.
De er smukke med naturlig sødme og en behagelig syrlig smag. De bliver plukket fuldmodne, tørret omhyggeligt og skåret i helt tynde skiver.
Og vi har mange andre lækre og naturlige julesnacks:
Vi har soltørrede figner, der er naturligt søde og med et højt fiberindhold og en unik skiveform.
Parwan valnødderne har en rig, næsten smøragtig smag uden bitterhed.
De økologiske Mango Brooks er søde med meget lavt syre-indhold. Der er ikke tilført hverken svovl eller sukker.
De fantastiske lange Kishmish rosiner, som vi også lige har fået hjem igen. De vokser i fuld solskin i de halvtørre afghanske bjerge og er grønne og saftige.
Og som mandler til risengrøden foreslår vi de helt unikke Shakboz mandler, der har en sprød og frisk nøddeagtig smag. De er hvide med tynde skaller, fordi de høstes tidligt og tørres nænsomt i skyggen.
Det er ren julekonfekt. Vi ønsker jer en god julemåned!
Tak fordi I handler for fred.