Send et positivt signal til Nigers befolkning
Hvis man søger på Danmarks samlede import af landbrugsvarer fra Niger, så står der 0 overalt de sidste 5 år. Bortset fra 2022 hvor der pludseligt står 55.000 kroner. Det er Chufa og Niébe bønner til warfair.
Niger er et af verdens allerfattigste og mest udsatte lande. Og landbruget er helt afgørende for befolkningen - det er landbruget langt de fleste indbyggere lever af. Og landmændene er stolte af de unikke varer. Men de kommer aldrig til Danmark og stort set ikke til Europa. Den vigtigste import fra Niger til EU er uranmalm - og den produktion får befolkningen stort set intet ud af. Det har været med til at opbygge en stor utilfredshed hos befolkningen.
Niger som ellers har været et af de mest demokratiske og stabile lande i det nordlige Afrika, er nu kastet ud i en markant krise efter det nylige militærkup. Det vil isolere befolkningen yderligere og kan føre til øget fattigdom, konflikt og migration. Landet var i forvejen under pres fra angreb fra grupper koblet til Islamisk stat, al-Qaeda og Boko Haram.
Vores import af Chufa og Niébe bønner i 2022 var en første lille prøvesending. Varerne kom fra et kooperativ dannet især af kvinder. Vi er opsatte på at forsætte handlen til gavn for dem og deres familier i Niger. Håber I vil bakke op.
Hjælp os med at handle for fred.