Så har vi Sesam fra Somalia igen
Somalia har gennemlevet den værste tørke i 40 år. Det ramte landbruget og sesamproduktionen meget hårdt, og Somalia blev ude af stand til at eksportere landbrugsvarer.
Men sidste år kom regnen tilbage, og vi har i denne uge fået en ny sending Sesam fra Somalia. Det er et godt og positivt tegn på fremgang i Somalia.
Sesamproduktionen er landets stolthed og Somalia var tidligere en af verdens største eksportører. Vi importerer en velsmagende, afskallet og gennemtestet kvalitetssesam fra Som Seed Agri i Mogadishu med meget høj renhed (99,98%).
Produktionen af sesamfrø skaber arbejdspladser og indkomst - både på fabrikken og for somaliske landmænd og kvinder. Det er der hårdt brug for i det ekstremt fattige og sårbare land.