Der er kommet en container fra Yemen
Der er kommet en container fra Yemen! Endelig.
Det har været en af de vanskeligste fragtopgaver, Yemen Journey og vi har prøvet. Konflikten i Yemen og shippingkrisen skabte utallige problemer og forsinkelser. Men nu lykkedes det!
Varerne kom i går. Derfor kan vi nu tilbyde flotte strandkurve lavet af yemenitiske kvinder i organisationen All Girls Foundation.
Vi har igen de smukke lanterner fra den gamle sølvsmed i Sana'a - nu også i en lille version til stearinlys. Den store som også kan bruges med solceller, kan forudbestilles til levering om ca. en uge (de skal lige en tur forbi vores partner Little Sun i Berlin).
Og så har vi fået den længe ventede kaffe fra Yemen - tre forskellige slags endda! Vi skal have prøvesmagt, ristet og pakket sammen med vores gode partner Coffee Collective men I kan allerede nu forudbestille den ene kaffe fra Sha'an dalen.
Der er begrænset antal af det hele, men vi håber, vi kan levere julegaver til mange af jer!
Tak fordi I handler for fred.