Danske virksomheder vælger risikolande fra
En ny undersøgelse fra Etisk Handel Danmark viser, at hele 92% af danske virksomheder i højere eller mindre grad vælger risikolande fra, når de køber ind. Det betyder, at virksomheder og familier i landene ofte ikke får en chance.
I warfair vælger vi risikolandene til - de mest skrøbelige og konfliktramte lande i verden. Vi finder de gode virksomheder, laver omfattende due-diligence, tester varerne og sørger for finansiering og fragt. Så får de en chance.
Og som I kan læse i vores nye Årsrapport er vi nu oppe på 29 unikke kvalitetsvarer fra 11 rigtig gode virksomheder i 7 risikolande ramt af konflikt. Det er vi glade for. Og der er flere varer og virksomheder på vej.
Men skal vi skabe flere arbejdspladser og mere indkomst i lande ramt af konflikt, så har vi brug for jer - og for mange flere kunder. Håber I vil hjælpe os.