Årsrapport 2021
Årsrapport 2021 er færdig og er tiltrådt af vores Rådgivende Bestyrelse.
2021 var det første år, hvor warfair åbnede for direkte salg også til private.
Ved slutningen af året havde vi 21 varer (med 75 varianter) fra 9 virksomheder i 5 lande ramt af konflikt: Afghanistan, Burkina Faso, DR Congo, Somalia og Yemen.
På trods af de store udfordringer med både COVID-19, shipping krisen og Talebans overtagelse i Afghanistan nåede vi målet om at skabe omsætning i lande ramt af konflikt for 2 millioner kroner heraf ca. 900.000 kroner i Afghanistan, 800.000 kroner i Yemen, 150.000 kroner i DR Congo og resten i Somalia og Burkina Faso. For de fleste af landene betød det en betydelig stigning i den samlede import til Danmark.
Den samlede omsætning i Danmark blev 2.006.822 kroner hvoraf lidt under halvdelen var på webshoppen og resten til detail/forarbejdning med Coffee Collective, Coffee Libre (Sydkorea), Karlsens Krydderier og Social Foodies som de vigtigste partnere. Varelageret steg til knapt én million. Overskuddet endte på 214.638 kroner før skat.
Udover handlen bistod warfair også vores partnere på andre måder. Adskillige produkter kom på markedet i Europa for første gang med warfair. Due-diligence rapporterne og analyserne blev brugt som referencer. Som Seed Agri blev fødevarecertificeret og Shadian (lakrids) økologisk certificeret med bistand fra warfair.
Den Rådgivende Bestyrelse og den Etiske Komité gav solid og værdifuld rådgivning gennem hele året og det samme gjorde en række frivillige.
Stor tak til dem og til alle der bakkede op om vores arbejde i 2021!